Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Harzer Schmalspur Bahn, Wernigerode  - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Harzer Schmalspur Bahn, Wernigerode
Brandstation, Wernigerode - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Wernigerode bymidte - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Brandstation, Wernigerode
Wernigerode bymidte
Sjov tagrende, Wernigerrode - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Slottet i Wernigerode - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Sjov tagrende, Wernigerrode
Slottet i Wernigerode
Okertalsperre Stausee - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Okertalsperre - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Okertalsperre Stausee
Okertalsperre
Goslar - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Goslar
Urmagerskilt i Goslar - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Urmagerskilt i Goslar
Torvet i Goslar
Klokkespillet i Goslar - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Rundtur med hestevogn - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Klokkespillet i Goslar
Rundtur med hestevogn
Flot udsmykning - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Er godt navn! - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Byport til Goslar - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Flot udsmykning
Er godt navn!
Byport til Goslar
Det gamle rådhus, Hahnenklee - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Hahnenklee - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Det gamle rådhus, Hahnenklee
Hahnenklee
Teich (opdæmmet sø) - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Teich - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Teich (opdæmmet sø)
Teich
Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Bocksberg - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Kærlighedsstien - Tyskland - Harzen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Stavkirken i Hahnenklee
Bocksberg
Kærlighedsstien

Tyskland - Harzen, Hahnenklee

Annette og Erik rejser:

 

Harzen er et lille område I Tyskland præget af små bjerge, flot natur og gamle velholdte byer, som ligger ikke langt fra Danmark, ca. 400 km. fra grænsen, og er derfor velegnet til en miniferie. Der er mange muligheder for vandre- og cykelture i den smukke natur, vi mødte ret så mange cykelryttere i grupper på vores ture rundt i området. Hovedbyen er Goslar. Indtil murens fald var Harzen delt mellem Vest- og Østtyskland.

 

Forhistorie: Første gang vi besøgte Harzen (Harz) var med bus i 1979, det var på en populært kaldet ”kasserolle” tur. Navnet skyldes at rejsen var billig, da der blev reklameret for diverse ting i bussen. Det tog sin tid før vi nåede derned, da der skulle samles pasagerer op i en masse byer undervejs. Det var en udmærket rejseform for to fattige studerende. Der kunne arrangeres et tur til Bloksbjerg (1142 m), det højeste bjerg i Harzen, som den gang lå i DDR, den Østtyske side af grænsen, men der var desværre ikke tilslutning nok. Chaufføren var nu heller ikke så vild med den udflugt, da der skulle en bevæbnet vagt med i bussen. Vi kom rigtig godt ud af det med ham, og da han samtidig også flirtede lidt med en enlig ung dame, kørte han os tre på en privat udflugt med bussen til det højeste bjerg på den Vesttyske side, Torfhaus, ca. 800 m. Det blev en sjov oplevelse og første, men ikke sidste gang, vi smagte den gode bitter, ”Schierker Feuerstein”. På denne tur boede vi Vienenburg, som ligger i udkanten af Harzen. På vores besøg i 2011 boede vi i byen Hahnenklee.

 

Hahnenklee er en pæn og hyggelig lille by, beliggende ca. 600 m over havet og ca.16 km fra Goslar. Byen er omgivet af små bjerge og skove og ligger for foden af Bocksberg (726m), hvortil der går en lille kabinebane. Selve bjergtoppen er ikke noget særligt, der findes et udsigtstårn af træ (entre), men ellers ikke andet. Byen er meget hyggelig og fredelig. Der er mange gamle huse, en lille strøggade samt flere butikker og spisesteder. Der er flere søer (Teichs) og en lille park omgivet af hoteller. Lidt uden for byen findes flere store hotelkomplekser, da området er kendt for at være kursted på grund af den rene luft.
Den største attraktion er nok stavkirken, ”Gustav Adolphs kirken”, bygget efter norsk forbillede i 1908. Der er mange vandrestier i området, bl.a. ”Liebesbankweg”, som udgår fra toppen af Bocksberg. Vandreturen er på ca. 7 km, og undervejs passerer man gennem skov, enge og søer for til sidst at ende I Hahnenklee. På turen er der opstillet 25 forskellige træbænke med reference til kærlighed - deraf navnet på vandreruten.

 

Teichs: De mange søer, som man passerer undervejs hører til de såkaldte Teichs, som er store eller små opdæmmede søer, det er et særkende for Harzen. Nogle er søerne blev anlagt i 17-1800 tallet, men flere stammer helt tilbage til middelalderen. Deres formål var dels, som også de store dæmninger i Harzen i dag, at kontrollere de store vandmasser der kommer om foråret, når sneen smelter, men de har også været brugt til drikkevandsreservoirer, fiskeopdræt og til at drive vandmøller. Digerne er ofte 5-10 m høje eller mere, og over diget kan der være placeret et lille skur eller en anordning der kunne åbne eller lukke en port neden for diget, hvor vandet så kunne ledes ud.

 

Okertalsperre og Stausee: Dæmningen ved Okerfloden har sådan set samme formål som de små Teichs, nemlig at dæmme op for og regulere vandmasserne efter forårets tøbrud. Der er ved opdæmningen opstået en stor sø, Okertal Stausee, en rimelig stor sø, hvor der i sommerperioden sejler nogle små færger. Der er en parkering lige ved dæmningen, og derfra er det muligt at gå ud på selve dæmningen og kigge ud på søen eller dybt ned i bunden af Okerdalen. Der findes flere andre dæmninger og kunstige søer i Harzen.

Romkerhalle Wasserfall: Ved vejen lige efter dæmningen står der et skilt som peger mod Romkerhalle Wasserfall. Vi parkerede bilen på den viste parkeringsplads og havde først svært ved at finde ud af, hvor vi skulle gå hen, men det viste sig at vandfaldet, som er ret lille, falder direkte ned ved siden af vejen, fra 70 m. højde. Det er for øvrigt en kunstigt anlagt vandfald! Lige overfor ligger huset ”Romkerhalle” som huser hotel, restaurant og souvenirforretning - de kalder sig verdens mindste ”kongerige”. Bygningen var tidligere ejet af kong Georg d. 5, men da Harzen blev inddelt i forskellige områder/kommuner, ”glemte” man Romkerhalle, som således ikke kom til at høre til nogen steder.

 

Goslar: Hovedbyen i Harzen med ca. 43.000 indbyggere. Byen har mange smukke og velbevarede bindingsværkshuse med skifertage, og den er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Der er mange flotte gader og dele af bymuren, samt dens porte og tårne, som er velbevarede. På torvet ved det flotte rådhus er der flere gange om dagen et berømt klokkespil med figurer, der bl.a. viser de forskellige måder arbejdet i Harzens mange miner har foregået på. De mange restauranter på torvet giver også mulighed for et tiltrængt hvil og evt. en lille øl-pause. Byen var for omkring 1000 år siden residensby for de tysk romerske kejsere og lige udenfor ligger slottet Kaizerpfalz i et stort grønt område. En god og hyggelig mulighed for at få et ganske godt overblik over byen, er at tage en tur i en af de mange hestevogne, der holder til henne ved Rådhuspladsen.

 

Wernigerode ligger i Harzens nordlige udkant og hørte tidligere til i det gamle DDR. Ligesom i Goslar er der mange velbevarede og flotte gamle bindingsværkhuse, specielt omkring torvet ved det gamle rådhus. Byen er ganske charmerende og måske knap så ”museumsagtig” som Goslar.

 

Harzer Schmalspur Bahn: En af grundene til at vi tog til Wernigerode, var at vi ville prøve en tur med smalspors jernbanen til ”Drei Annen Hohne” og derfra videre med et andet lille tog til Bloksbjerg. Vi parkerede på en stor parkeringsplads i udkanten af byen, hvorfra der var 10 - 15 min. gang til den lille banegård. Desværre var der lang kø, og det viste sig at vi måtte vente 2,5 time på at komme med toget, hvilket ikke ville give os ret lang tid på Bloksbjerg, så vi besluttede of for, at det måtte blive en anden gang. Det er for øvrigt heller ikke billigt, ca. 32€ (2012), så hvis man vil med skal man huske at komme i god tid eller købe billet i forvejen. Mere om Harzens Smalsporsbaner og køreplaner på: www.hsb-wr.de

 

Slottet: I stedet tog vi så et lille “traktor-tog” op til Wernigerode Slot, der knejser over byen. Toget standser ved foden af slottet, og derfra kan man gå op til borggården, hvorfra der er en imponerende udsigt landskabet og over byens tage. Det er muligt at komme ind på slottet og se nogle af rummene (Entre).

 

Drei Annen Hohe: På hjemvejen kørte vi forbi stationen ved ”Drei Annen Hohe”, her var der ligeledes masser af folk, og det var helt umuligt at finde en parkeringsplads. Stationen ligger tæt ved byen Schierke, som har givet navn til bitteren ”Schierker Feurstein”, den smager i øvrigt rigtig godt.

 

Miner og bjergværker: En stor del af Harzens tidligere rigdom skyldes de mange mineraler i undergrunden. De fleste miner er nu lukkede, men fungerer som museer. Især minen ved Rammelsberg nær Goslar skulle være værd at besøge. Vi nåede det ikke denne gang, men Harzen ligger jo, som tidligere nævnt, ikke så langt fra DK, så muligheden for at vi besøge området igen, er helt klart til stede.

 

Overnatning: I Hahnenklee overnattede vi i ”Haus am Karpfenteich”, der både er et hotel samt to ferieboliger, der er indrettet i en gammel villa. Den lejlighed vi havde lejet bestod af hele underetagen, hvor vi havde køkken, bad, to værelser og en kæmpestor stue, samt en terrasse. Fra terrassen kunne vi se over til det lille parkområde og søen. Lejligheden var ganske hyggeligt indrettet, og der var alt, hvad der kunne blive brug for, samt mere til, i de mange skuffer og skabe, det var næsten som at overnatte i et privat hus. Det unge værtspar var rigtig søde og hjælpsomme. Ferieboligen og hotellet ligger centralt i Hahnenklee, med nem adgang til spisesteder og indkøb - f.eks. kun 5 minutters gang til bageren.